Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder tilskud til bedre bredbån

Mangler du bredbånd? Så kan du og dine naboer nu igen søge midler til at etablere bredbånd via Energistyrelsens bredbåndspulje. Fra i år giver Faaborg-Midtfyn Kommune desuden 1.000 kr. i tilskud pr. husstand.

Siden 2016 har Energistyrelsens bredbåndspulje uddelt midler, der hjælper borgere med at etablere bredbånd. I år stiger puljen fra 40 mio. kr. til 100 mio. kr.

Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne være behjælpelig med, at alle borgere i kommunen får adgang til hurtigt internet. Derfor tilbyder vi en kommunal medfinansiering på 1.000 kr. pr husstand, der er med i et projekt, som ansøger bredbåndspuljen.

Hvem kan søge om midler?
Er din bredbåndshastighed på maksimalt 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload, kan din adresse være på Energistyrelsens liste over de adresser, der kan søge om tilskud fra bredbåndspuljen i 2018.

Fra i år bliver det desuden lettere for borgere i tyndt befolkede områder at samle point nok til at få del i midlerne.
Styrelsen forventer at offentliggøre hvilke adresser, der kan søge om tilskud i 2018 den 18. juni.
Informationsmøde på Odense Rådhus
I forbindelse med bredbåndspuljen 2018 inviterer Energistyrelsen til informationsmøde onsdag den 20. juni 2018 kl. 16-18 på Odense Rådhus, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Vigtige datoer for bredbåndspuljen 2018

Medio juni: Ansøgningsrunden for 2018 åbner
15. august: Frist for at gøre indsigelse over adresse på bredbåndskortet
17. september 2018: Sidste frist for at annoncere et bredbåndsprojekt
15. oktober 2018: Frist for at søge tilskud fra bredbåndspuljen i 2018.

Yderligere oplysninger, kontakt

Strategisk udviklingskonsulent Thomas Røddik Konradsen, tlf. 72 53 32 96 eller e-mail thork@fmk.dk.

Læs mere om bedre bredbånd i Faaborg-Midtfyn Kommune på www.fmk.dk/bredbaand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.