Landsbyklyngens potentiale

Frihed til at gøre og skabe.

”Frihed til fælles bedste”, den Grundtvigske arv, er et iboende potentiale hos mange af egnens borgere. Vi bærer bevist eller ubevist en tradition, som handler om frihed. Frihed til at gøre, skabe og ytre os, og her på Midtfyn har vi virkelig taget frihedsbegrebet til os.

Friskoler og skoler.

Vi udvikler og værner om områdets tre friskoler, og har en folkeskole fra 0.til 6. klasse, der bygger på stærke
værdier.

Vi kan byde børnefamilier velkomne til et område, hvor de har mulighed for, at vælge mellem fire forskellige skoler og skoleformer. Alle inden for en begrænset geografisk afstand.

Kultur.

Vi har opbygget en aktiv kultur og musikscene, nærmest på bar mark – Foderstoffen.

En lille landsbyscene, med over 900 medlemmer fra hele Fyn, som gennem årene, har tiltrukket nogle af Danmarks største musiknavne.

Vi har flere lokale dilettant foreninger i Gestelev og Hillerslev, hvor lokale mødes og opføre amatørteater til stor morskab for lokalbefolkningen.

Idrætsfaciliteter.

Idrætsfaciliteterne bliver løbende udbygget med udbygning af fitnessfaciliteter, boldbaner og skydebane i Espehallen. Klubhuset i Hillerslev er ligeledes udbygget med fitnessfaciliteter, og der er etableret kunstgræsbane samt modernisering af klubhuset.

Flere steder i områder driver og ejer vi selv klubhuse og boldbaner.

Friluftfaciliteter.

En nedlagt jernbanestrækning, er omdannet til en attraktiv cykel-, ride- og natursti. En gammel grusgrav er omdannet til Espe folke- og tumlepark, hvor der er rejst skov, og etableret stier og shelters.

En række Put and Take søer, shelters, bålhytter, primitive vandre- og cykleopholdspladser samt stier ligger varieret spredt ud i området. En række mindre og større vandløb gennemskærer området, og flere steder er der etableret trampetier i forbindelse hermed.

Kulturarv og turisme.

Området er flankeret af store og markante kulturarvs- og turistdestinationer – Brahetrolleborg og Egeskov slotte og godserne Boltinggaard, Gelskov og Fjellebro. Alene Egeskov slot tiltrækker over 200.000 turister årligt. Gelskov gods har årlig luksus genbrugsmarked, der tiltrækker kræmmer fra hele landet. Boltinggaard er i gang med at etablere en ny turistdestination, med film og filmkulisser som omdrejningspunkt.

Samlingssteder.

Der er 5 aktive forsamlingshuse i henholdsvis Gestelev, Espe, Vantinge, Heden og Krarup. Espehallen er samlingssted for de sportsaktive fra hele området. Der er nedlagte folkeskoler i flere byer, der bruges som samlingssted for idrætsforeninger, pensionistforeninger, husholdningskredse ungdomsklubber, borgermøder, mm.

Espeskole og Friskolerne i Krarup, Rudme og Hillerslev er også lokale samlingssteder for borgernes aktiviteter.

Huse og forsyning.

Området rummer både nye og gamle, store og små huse, nedlagte husmandssteder med og uden jord, alle kendetegnede ved, for langt de fleste vedkomne, at de er pæne og velholdte.

Området er udbygget forsyningsmæssigt med separatkloakering.

Erhverv, tele og internet.

Klyngen er præget er mange små erhverv – en del landbrugs samt enkelmandsvirksomheder inden for handel, musik og konsulentbranchen.

I Espe og Vantinge er der mindre industriområder med samlet erhverv.

Inden for de seneste år, er der i et nedlagt plejehjem i Hillerslev, blevet indrettet et moderne konferencecenter, Thaisenhus. De arbejder bl.a. med en køkkenskole, der fokuserer på tilberedning af fynske fødevarer.

Hjemly fri- og efterskole er områdets største virksomhed med 65 ansatte.

Området er mere eller mindre fuldt udrullet med fibernet, og i 2016 er opført en telemast, der forbedre mobildækningen i området.

Samlet set formår de enkelte små lokalsamfund, på trods af, at der ikke er indkøbsmuligheder i området, at fastholde bosætning og lokalt engagement til det enkelte lokalområde.

Potentialet for bosætning og værditilførsel til området er til stede, idet området har en række uudnyttede potentialer.

Bosætningspotentialet består bl.a. i;

  • Branding og markedsføring – fortællingen om områdets skoler samt friheds- og virke trang
  • Gode bosætningsmuligheder, med kort afstand til større byområde med mange arbejdspladser.

Værditilførselspotentialet består bl.a. i;

  • At øge synergi mellem områdets ”markører” Foderstoffen, skolerne, kirker, forsamlingshuse, hallen samt entreprenante virksomheder og landmænd, samt de enkelte landsbyer
  • At øge indtjeningen og jobskabelsen omkring turisme med afsat i de store kulturinstitutioner og naturpotentialerne
  • Gode tele og internetforbinder, giver gode mulighed for opstart af hjemmevirksomheder
  • Stærke og mangeartede kommunale tilbud til nye iværksættere, som er åbne for iværksættere på Fyn uanset deres kommunale tilhørsforhold.

Deltagelse i Landsbyklyngeprojektet skal bidrage til en yderligere kortlægning af området sociale kapital og stedbundne potentiale. Endvidere skal indsatser konkretiseres, og der skal, via udarbejdelse af en fælles visionsplan, sættes struktur på en koordineret og mere strategisk tilgang og arbejde med udvikling af klyngens potentiale